torsdag den 21. juli 2016

Lidt fra min sommerferie


Jeg har været lidt rundt omkring i min sommerferie i år kørt danmark tynd og fået set en masse på min køretur. Egentlig så synes jeg det er ret kedelig, at holde sommerferie alene - jeg savner en rejse ven/veninde, så jeg har nogen at dele mine oplevelser med. I år har jeg været sammen med familie, venner og veninder, så er det helt fint og føles ikke ensom.

Men i år, har jeg haft halvanden uge fri (halv uge 27 og hele uge 28), som startede onsdag med en dejlig sølvbryllups fest i Juelsminde hos mine gamle venner gennem 36 år. De bor egentlig i Spanien (det var dem jeg besøgte sidste efterår), men har også en ferielejlighed i Juelsminde. Jeg overnattede på en B & B, synes det var en lang tur at køre hjem om aftenen, så derfor tog jeg den beslutning

Om fredagen tog jeg færgen til Læsø, jeg har en kunstmaler veninde Leila Andersen (se hendes hjemmeside, ved at klikke på navnet) - hun udstillede i Luddes hus - så hende besøgte jeg i weekenden og tog færgen hjem igen søndag. Den var en rigtig hyggelig weekend.

Tirsdag kørte jeg til Århus og tog færgen over til Odden, jeg skulle besøge min veninde Kirsten, som sidste år købte sommerhus i Vig, et rigtig skønt sted. Vi hyggede, snakkede, solede, gik ture, var på galleri og ude at spise. Jeg var så heldig at solen var med mig på ferien, hjemme i Viborg regnede det åbenbart det meste af tiden, men der kom ikke en regndråbe mens jeg var i Vig.


Et galleri med en have, med de skønneste skulpture - jeg fik lige en tosset idé og det blev til flere forsøg inden det lykkedes, at tage et foto med mit eget ansigt i det spejl øverst på skulpturen :-) - 


Fredag over middag kørte jeg videre til København... eller rettere Frederiksberg, jeg skulle på weekend hos min datter, svigersøn og mormor banditterne (tvillingerne). Først var jeg omkring Holbæk, der er jeg født for 55 år siden og nu når jeg var så tæt på, så ville jeg lige bruge en times tid og kikke lidt på byen.


Det går jo desværre hurtig et par måneder i mellem besøgene, når du bor så langt væk. Men så er vi jo også sammen flere dage i træk, når det endelig lykkes at enten besøge dem, eller have dem på besøg (de kommer herover i næste uge). Lørdag skulle vi besøge Zoo i København, i julegave fik jeg af familien på Frederiksberg, et gavekort til Zoo med madkurv og alt betalt :-) ..... Det var rigtig hyggeligt, min svigersøn skulle desværre på arbejde, så vi aftalte at han skulle komme ind til os, når han fik fri, så kunne vi drikke eftermiddagskaffe sammen i Zoo inden vi skulle hjem - men det begyndte at regne hen på eftermiddagen og vi tog hjem inden kaffetid. Søndag midt på eftermiddagen kørte jeg så hjem til det Midtjyske igen.

En lille nyfødt Flamingo fra Zoo, den kunne jeg ikke stå for.


Arbejdet kalder igen og alt går sin vante gang, jeg håber jeg kan holde ferie senere på året, har tænk på om jeg skulle tage på kunsthøjskole et par uger eller jeg skal rejse til udlandet og få lidt sol og varme til min gigt, det hjap såååå meget sidste år med sol og saltbade i Spanien.


Kolonihaven er også et af de steder jeg bruger min tid - og græsset gror når det får alt det vand, så der brugte jeg tirsdag, som er min fridag - på havearbejde.

 Bag kirsebærtræet.



Alle billeder i dette indlæg er taget med Iphone.

Rigtig god sommerferie til jer alle :-)

Kærlig hilsen
 Jette





mandag den 4. juli 2016

En fotoudstilling er i støbeskeen


Jeg har været lidt bagefter med indlæg, det skyldes blandt andet at jeg er ved at forberede en fotoudstilling i Viborg, hvor mine malerier også skal være med. så jeg har haft travlt og har det stadigvæk med at male. Jeg er færdig med at redigere de fotos jeg gerne vil have med på udstillingen og nu mangler jeg kun at få dem fremkaldt... første hold er sendt afsted til fremkaldelse og jeg venter spændt på, at de skal komme med posten....

Udstillingen er i Pakhuset i Viborg i uge 32 - det er jo lige om snart :-)...... Vi er fire - nej tre amatørfotografer og en prof, der skal udstille vores foto.... Der er fernisering fredag den 12 august kl. 16.00 hvor vi servere lidt mundgodt til både ganen og halsen....... ALLE er velkommen.

Udstillingen er åben
Fredag den 12/8 kl. 15.00 - 18.00
Lørdag den 13/8 kl. 10.00 - 17.00
Søndag den 14/8 kl. 12.00 - 17.00

Jeg har opdelt min del af udstillingen i to kategorier - "mennesket i det åbne rum" er en sort/hvid serie med Streetfoto som er min favorit.... Den anden kategori hedder "sanserne i spil" det er en serie af blomster i skønne farver.

I får lige en forsmag her på et billede i hvert kategori og et maleri. 


Makro - støvfang på en Lilje


Streetfoto - tre glade sømænd.


Et af malerierne der kommer med.


Nu fik jeg da gjort lidt reklame for udstillingen - så er I i nærheden er i meget velkommet til at kikke indenfor.... ja, det er i selvfølgelig også alligevel :-)

Jeg glæder mig helt vild, jeg er så klar, det bliver så godt.

Rigtig god sommer og ferie til alle jer der har det nu og får det senere.