OG andre firnurliger ting der rumsterer i mit hoved...................... ................Tekst og billeder af Jette Birke Nielsen
onsdag den 18. marts 2015
mandag den 9. marts 2015
Når pc´en lever sit eget liv
Nu er den forhåbentlig renset for skidt og møg :-) :-)
(min egen illustration, den viser hvis meget godt tilstanden)
Jeg har døjet rigtig meget med min pc, det sidste halve års tid, jeg døjer helt utrolig med alle mulige og umulige reklamer, der popper op og blinker og spiller musik, jeg har kørt alle mulige rensningsprogrammer og min antivirus, som skulle stoppe alle virus har kørt, men det har ikke hjulpet.
I går kørte jeg så til Århus, til min bror, han tog sig kærlig af den, i mange timer og til sidst lykkedes det, at få overtaget på den. Den blev tømt for gamle programmer og nye som havde lagt sig ind på c-drevet, af uforklarlige årsager (nogen der ikke skulle være der). Nogen af dem var ret genstridige at fjerne, men det lykkedes og nu er den super igen.
SÅ nu kan jeg følge med på bloggen igen fra min pc, de sidste par indlæg jeg har lavet, er fra min IPhone, det er altså ikke det samme og tasterne er alt for små :-)
lørdag den 7. marts 2015
En falden buket
Jeg er så heldig, at jeg har fået den skønneste buket orange tulipaner, af mine veninder. Den har nu stået en uge og ser sådan her ud.
Nu står den på det sidste, farverne har ændret sig og den er stadig smuk.
Jeg håber vejret bliver godt, for jeg skal i kolonihaven :-)
Rigtig god weekend.
Dette indlæg er lavet på min Iphone, så det står nok lidt skævt, for jeg kan ikke rette billeder og tekst ind herfra :-).
onsdag den 4. marts 2015
Endnu et slumre tæppe
Jeg har altid gang i et strikke eller hække projekt...., ja, sommetider endda flere projekter på samme tid :-).
Jeg er blevet ret vild med de her slumretæpper, strikket patchwork i dobbelt strømpegarn. Mønstret er meget enkelt og ret nemt.
Jeg står 15 masker op på pind 4, med sort strømpegarn (2 bundter, altså dobbelt garn). Strik 29 pinde ret strikning og luk af på pind 30, så får du 15 riller og det er en firkant. "Den sorte i midten".
1) Med ny farve garn, samler du 15 masker op, i den ene side af den firkant du lige har strikket. Strik igen 29 pinde og luk af på pind 30 (ialt15 riller).
2) Nu samles der 30 masker op, henover de to firkanter. Strik igen 29 pinde og luk af på pind 30 (Ialt 15 riller).
3) Der samles igen 30 masker op, denne gang på 3. side af den sorte i midten, strik igen 29 pinde og luk af på den 30. pind (ialt 15 riller)
4) For at lukke den midterste sorte firkant inde, samles nu 45 masker op og strik 29 pinde og luk af på den 30. pind (ialt 15 riller). så har du denne firkant, som ses i det første billede i den øverste collage.
Rigtig god fornøjelse :-)
Etiketter:
DIY,
patchwork,
Slumretæppe,
strik
Abonner på:
Opslag (Atom)