onsdag den 26. april 2023

 Lige et lille pip fra mig 


Jeg får lige lyst til at lave et indlæg i dag - uha det er flere år siden jeg sidst har gjort det. Jeg synes tiden flyver afsted og der er ting der bliver prioriteret højere end andre, sådan er det bare.


Men nu har jeg fået den alder, hvor jeg tænker på at trække stikket til mit arbejdsliv og gå på pension. Jeg har været fleksjobber i 12 år pga. slidgigt, jeg har søgte om at få seniorpension og det fik jeg tilkendt. Jeg har et dejligt arbejde og rigtig dejlige kollegaer, men mit helbred er altså ikke hvad det har været, jeg har slidgigt alt for mange steder i kroppen og efterhånden så er smerterne for mange hver dag. det går ud over humøret og energien, jeg er evig træt.

Men det med at skulle sige farvel til samværet med kollegaerne, det bremser mig lidt i at trække pensionist kortet, som jeg egentlig i det lange løb, burde gøre for min egen skyld hurtigst mulig, for jeg kan ikke holde til jobbet i køkkenet mere, det slider for meget på min krop - 

MEN der er også lige økonomien, den bliver jo også markant lavere.

Nå, men jeg tænker videre og må snart tage den beslutning, det er jo trods alt mit helbred og mit seniorliv det handler om i den sidste ende, jeg vil gerne have det godt, når jeg bliver gammel også.

Snart er det sommer igen, det bliver dejligt for den gigtplagede krop, at få noget mere varme og noget sol, det hjælper altid.... det her blæst, kulde og regn, som vi har lige nu, giver for mange smerter.


Her er lige lige billeder fra min kolonihave fra sommeren 2022 - jeg glæder mig til af bruge haven igen i år, selv om der er lidt havearbejde, så er det mest afslapning, for haven er gjort nem at holde med flis i de få bede jeg har, ellers er det mest græs. dog skal jeg til at lægge en havegang i små fliser og marksten. jeg må tage det stille og rolig og det tager den tid det tager, ingen hastværk.












God sommer


Kærlig hilsen

Jette