Allan og jeg var til forpremiere på filmen Tarok, jeg har via mit mobil abonnement i Telia fået billetter til filmen og endda til halv pris :-) så kan det jo ikke være bedre :-)
Se den lille trailer på filmen.
"Hvis du har en drøm om noget som helst.....
så gør det for fanden"
citat : Jørn laursen
Det er sådan jeg husker familien Laursen fra dengang ........... Jørn, Hanne,Tarok og karl i nævnt rækkefølge (det er den rigtige familien Laursen).
Jeg har været, en del af det filmen handler om, jeg var blandt tilskuerne, (ikke i filmen, men i det virkelige liv)
Fra jeg var 4 år og til jeg var 12 år boede jeg i Skive sammen med min mor og min lillebror (knap 2 km væk fra Skive travbanen), men det var først efter mit 10. år, at travbanen fik stor indflydelse i mit liv.
Min forældre var blevet skilt og min mor havde mødt en ny mand, han havde en travhest -
Mango hed hesten, en dejlig hest som jeg har strigler og fodret mange gange. Min bror og jeg var på travbanen på næsten alle løbsdage, vi var med i stalden, (også den Tarok stod i på travbanen). Mango var opstaldet på en gård i Fly, få kilometer fra travbanen (kan ikke huske hvad gården hedder) og vi fik nogen gange lov til at sidde med i sulkyen når Mango skulle trænes i skoven, min største frygt var, når hensten løftede halen, så var det enten fordi den pruttede eller noget større kom ud, det lugtede frygteligt og vi sad jo næsten med næsen i det :-).
Mango kørte desværre galt og blev ilde tilredt, i et løb på Skive travbane og han blev senere aflivet. han fik begge forben ind i hjulet, på den sulky der kørte foran...... det var ikke så godt og den ville aldrig komme til at bruge benene ordentlig igen.
Jeg har brugt mange af mine optjente 5 kroners mønter, på at spille en vinder på Tarok - ja, selvfølgelig også på Mango, men alle spillede jo på Tarok, så den gav ikke altid så mange penge retur :-) vi var jo mange om at dele gevinsten.
Filmen gjorde meget stor indtryk på mig, og minderne væltede frem - især under løbene, jeg husker dem så tydeligt, de var fuldstændig lige så nervepirrende som i filmen, vi stod og heppede på den hest vi nu engang havde spillet på, det gjorde alle de andre også, så der var råb og skrig fra tilskuerpladsen :-). Når hestene løb over målstregen, gik nogen af tilskuerne slukøret derfra, fordi deres hest ikke vandt og andre jublede højlydt fordi deres hest havde vundet ............. stemningen var helt specielt og jeg husker det som en god tid. På travbanen havde jeg mit lille frirum, for der var der ingen stedfar der skældte ud, han så ikke andre end kammesjukkerne og så hans hest.
Inden løbet måtte vi overhovedet ikke snakke til ham :-)
Min bror var snortrækker og vi havde begge to fundet nogen søde venner og veninder som vi legede med.
Jeg kan selvfølgelig kun anbefale, at se filmen........ men jeg ved ikke, måske er det kun fordi jeg har været en del af det hele der i 70´erne omkring Tarok og jeg "afstands" kender personerne, at jeg synes den er god ! for mig var den meget følelsesladet, jeg tudede lidt ind i mellem.
Nej....... jeg synes i skal se filmen, den har de mest fantastiske billeder. Anne Grethe Bjarup Riis er en dygtig instruktør og hun har gjort filmen meget nærværende.
Jeg kan fortælle rigtig meget omkring min tid på travbanen. Jeg kom der også med mine børn, de har også haft mange gode timer på banen, med at heppe på de heste du nu engang spillede på, jeg husker glæden i deres øjne og deres jubelskrig, når den hest de spillede på vandt, det var alle pengene værd :-) (for det var jo mig der betalte).
Se filmen - i vil ikke fortryde det :-)
