onsdag den 26. april 2023

 Lige et lille pip fra mig 


Jeg får lige lyst til at lave et indlæg i dag - uha det er flere år siden jeg sidst har gjort det. Jeg synes tiden flyver afsted og der er ting der bliver prioriteret højere end andre, sådan er det bare.


Men nu har jeg fået den alder, hvor jeg tænker på at trække stikket til mit arbejdsliv og gå på pension. Jeg har været fleksjobber i 12 år pga. slidgigt, jeg har søgte om at få seniorpension og det fik jeg tilkendt. Jeg har et dejligt arbejde og rigtig dejlige kollegaer, men mit helbred er altså ikke hvad det har været, jeg har slidgigt alt for mange steder i kroppen og efterhånden så er smerterne for mange hver dag. det går ud over humøret og energien, jeg er evig træt.

Men det med at skulle sige farvel til samværet med kollegaerne, det bremser mig lidt i at trække pensionist kortet, som jeg egentlig i det lange løb, burde gøre for min egen skyld hurtigst mulig, for jeg kan ikke holde til jobbet i køkkenet mere, det slider for meget på min krop - 

MEN der er også lige økonomien, den bliver jo også markant lavere.

Nå, men jeg tænker videre og må snart tage den beslutning, det er jo trods alt mit helbred og mit seniorliv det handler om i den sidste ende, jeg vil gerne have det godt, når jeg bliver gammel også.

Snart er det sommer igen, det bliver dejligt for den gigtplagede krop, at få noget mere varme og noget sol, det hjælper altid.... det her blæst, kulde og regn, som vi har lige nu, giver for mange smerter.


Her er lige lige billeder fra min kolonihave fra sommeren 2022 - jeg glæder mig til af bruge haven igen i år, selv om der er lidt havearbejde, så er det mest afslapning, for haven er gjort nem at holde med flis i de få bede jeg har, ellers er det mest græs. dog skal jeg til at lægge en havegang i små fliser og marksten. jeg må tage det stille og rolig og det tager den tid det tager, ingen hastværk.












God sommer


Kærlig hilsen

Jette

lørdag den 7. september 2019

Skyggesider


Et foto som jeg er rigtig glad for. Jeg var for flere år siden tilskuer til et cykelløb i Viborg, dengang medbragte jeg altid mit kamera  -
Solen skinnede fra en skyfri himmel og skyggerne var formidable. Jeg kunne lige pludselig se et sjovt motiv, hvis jeg nu lagde billedet på højkant .... nu er det skyggerne der kører det løb :-)


Rigtig god weekend derude




Skyggesider har vi allesammen.

Nu vil jeg finde mine og tilmelde mig et kursus om skyggesider og måske blive lidt klogere på mig selv.

søndag den 10. juni 2018

Strikket kørepose til autostol


Min svigerdatter Sisse har gjort det igen, hun er fantastisk kreativ og nu er hun også begyndt at udvikle strikke opskrifter.

Denne smarte og super praktiske kørepose til de mindste poders autostol er blevet et hit. Hvis din baby er faldet i søvn og I skal på farten, så er det lidt ærgerlig hvis den lille vågner mens du giver jakke eller trøje på.
Med denne skønne kørepose strikket i lækkert Ulrika uldgarn, undgår du først og fremmest at vække dit barn og du holder barnet dejlig varm i køreposen.

Kørepose er super nem at monterer og da den er lavet med huller som selen puttes igennem, så kan baby spændes fast som lige præcis det plejer. - Er lavet med 3-punkts sele.

Opskriften på køreposen er blevet teststrikket af  fremmede damer og de siger, at opskriften er skrevet meget udførlig og den er meget nem af strikke efter. Du kan selvfølgelig strikke køreposen i lige det garn du har lyst til, bare det passer med strikke fastheden.

Opskriften kan købes for 45 kr. Ved at sende en e-mail til Sisse på sissepg@gmail.com (klik på mail adr. så kommer du direkte videre til e-mailen).
Sisse vil fortælle dig hvordan du gør med betaling og du kan downloade din opskrift på den strikkede kørepose til autostolen.

Følg Sisse på facebook - Babysparadise
Hun har mange lækre ting på siden - god fornøjelse.



Denne lille lækkermås, er mit yngste barnebarn Luna på lige knap 1 år.



Kærlig hilsen og god fornøjelse

Sisse og Jette





mandag den 28. maj 2018

Mit liv som skovalf 🧚


Hold nu op hvor jeg nyder livet herude, midt i den mest vidunderlige granskov få skridt fra Limfjorden. hvad mere kan man ønske sig? - jeg har et super godt job, søde kollegaer, et skønt sted at bo, en fantastisk dejlig familie, skønne venner og veninder - ja, alt i alt så er jeg rigtig godt tilfreds.


Min bedste investering af havemøbler er den røde hængekøje. Når jeg som i dag, er lidt træt og øm i kroppen efter en weekend med havearbejde og solen skinner fra en skyfri himmel, så er den bedste medicin en lur i hængekøjen med dejlig panfløjte musik i ørerne. jeg er ret vild med panfløjte og især når den spilles af Leo Rojas - Lyt her - så smelter mit hjerte og jeg går ind i drømmeland, sådan kan jeg ligge i timevis og lytte til panfløjtens smukke toner.






Efter at jeg har ligget et par timer eller tre og vugget i hængekøjen til den sagte brise der var i dag, gik jeg en lang tur i skoven og langs stranden, op over - og omkring golfbanen som nærmest ligger i min baghave. I disse skønne omgivelser har jeg boet i 3 år på fredag, hvor er jeg heldig og jeg ønsker ikke at bo andre steder.

Det er jo lige tre år siden at jeg held i uheld fandt dette fantastiske sted, eller rettere sagt, det var min yngste svigerdatter der fandt huset til mig og jeg var forelsket og total solgt da jeg så stedet for første gang, godt nok synes jeg det var en anelse lang fra alfavej, men den tanke ændrede sig hurtigt og jeg flyttede straks ind.

Det er den heldige del - den uheldige del er at, det hus jeg havde boet til leje i fem år op til, brændte og jeg blev hjemløs fra det ene minut til det andet og selvom det hele lige pludselig blev meget kaotisk og jeg på én gang ikke kun mistede et sted at bo, så mistede jeg også en stor del af mit indbo - hele min verden sank i grus og jeg blev slået hjem som i et spil ludo.

Jeg tror på der er en mening med alting , jeg tror ikke på tilfældigheder - se nu her, min drøm gik i opfyldelse (jeg har i mange år sagt, at når jeg bliver gammel, så vil jeg bo midt ude i en skov eller også ved havet) - jeg bor midt i skoven og med 5 minutters gang til fjorden, hvor heldig er jeg lige og nu her tre år efter er jeg kommet videre med mit liv, selvom jeg dengang ikke troede det var mulig.









Limfjorden - Hjarbæk fjord


Mod lyset - Solen går ned over skoven





Sådan er livets gang - ingen kender dagen i morgen - og det er nok også godt det samme.

Nyd hver dag, hver time min ven, dagen der går godt, kommer ikke skidt igen.

Kærlige tanker herfra 

Jette







onsdag den 16. maj 2018

Ny kreativ blog er født


Jeg har lavet en blog mere, en blog hvor jeg sælger alle mine kreativiteter - malerier, kort, hvedekerne varmepuden - både store og små og de hjemmestrikkede uld hjemmesko.

Jeg er ikke helt færdig med at lægge tingene ind, men det begynder at hjælpe på det efterhånden, mangler lige hvedekerne varmeposerne - de kommer senere.

Klik på linket herunder og du kommer ind på bloggen 

Tryllestøvet




Billedet her er et af de mange kort jeg har lavet 
(men som ikke er gået i trykken endnu, det kommer senere).

Velkommen til mit nye univers, jeg håber du vil kikke med og måske bliver du inspireret.

Kærlig hilsen
Jette




tirsdag den 1. maj 2018

En ny sæson i kolonihaven er skudt igang


Når vejret ellers arter sig, så er det nu igen blevet tid, til lidt havearbejde i mit lille paradis.

Selvom jeg har haft stedet i siden 2005, så har jeg aldrig rigtig fundet det helt rigtige navn til det, ikke fordi der mangler forslag men det helt rigtige er ikke dukket op - nu efter igen en sæson med Matador i flimmeren (har kun set et par afsnit i denne omgang), så tror jeg navnet er der.


Det skal da selvfølgelig hedde FEDDET, hvorfor har jeg aldrig tænkt på det noget før.



Feddet en aftenstund april 2018



Jeg har fået nogle skønne olivendåser af en kær veninde, de står i mit blomsterbed (denne her er godt nok falmet siden sidste sommer), Men pyt med det, jeg kan godt li´ de gamle rustne ting, det giver et andet spil i haven, det er jo tidens tand og det danske vejr, som dekorerer tingene så smukt.



Vanddråber på bladene

Feddet - mit paradis

Min smukke Buddha, som jeg fik af min mor i fødselsdagsgave for to år siden, den har fået lidt patina og står ude året rundt. Jeg holder af smukke ting med patina og så passer han på haven for mig.

Sidste år i december blev der lagt fliser på min nye overdækkede terrasse, så i år kan jeg nyde at sidder derude/inde når det regner, det glæder jeg mig til at prøve af.
Haven ligner stadig byggerod, mon jeg nogensinde bliver færdig? der er altid lige det sidste som skal gøres færdig - det er treide år med byggerod, men i år vil jeg være færdig, jeg trænger til at få ryddet op.
Det er tre år siden jeg startede med at bygge til. Et nyt skur til havemøblerne, nyt tag på det gamle hus og et rum til toilettet, nu vil jeg altså have et rigtig toilet, i alle årerne har vi brugt et camping toilet, det fungerer fint, men ikke alle har lyst til at bruge det, der er altid nogen med sarte numser :-).

I starten havde jeg et par gode tømre til at hjælpe mig, men det er lige som om de svigter lidt :-):-) og med mine gigt plagede hænder, har jeg simpelthen ikke kræfterne til det hårde arbejde længere. Jeg har altid været lidt af en handy women, med det kniber gevaldig med kræfterne i hænderne nu.

Jeg fik en lille hånd rundsav af mine kære børn i fødselsdagsgave sidste år (jeg havde ønsket mig den), fordi så kunne jeg selv gøre lidt, men det dårlige vejr og alt det regn vi havde sidste sommer, så fik jeg den simpelthen ikke prøver af, så i år må jeg have den fundet frem og igang med bænken.


Jaaaa, disse traller har ligget i haven i tre år nu, de skulle bruges til at lave bænke af, men jeg ved ikke om de har taget for meget skade af at ligge der, håber jeg få lavet bare en bænk af dem der dur.
Men Rom blev ikke bygget på én dag og det gør mine projekter heller ikke :-).


De skønne anemoner i Krabbesholm skov, jeg synes ikke der er nær så mange som der plejer at være, skovbunden plejer at være helt dækker med anemoner overalt - men smukke og skrøbelige ser de ud.


Alle disse fotos er taget med mit mobil kamera, jeg er ikke helt tilfreds med kameraet i min nye Huawei p 10 lite - synes min gamle IPhone 6 tog langt bedre billeder, men nu er det sådan, det må jeg leve med.

Rigtig god forår til havefolket - ja og selvfølgelig også alle I andre :-)

Kærlig hilsen 
Jette




lørdag den 7. april 2018

Elefant nusseklud - strikkeopskrift sælges


Strikket elefant og kanin nusseklud til din baby

Er de ikke skønne? 

Min yngste svigerdatter Sisse er ophavskvinden bag elefant nussekluden, som er strikket i lækkert blødt bomuldsgarn. En skøn elefant nusseklud med snabel og store øre, som hun selv har designet, hun er blevet opfordret til at nedskrive opskriften, der nu sælges som pdf fil.
Nussekluden er virkelig skøn og med tre skønne piger, så ved hun hvad der skal til, for at gøre baby glad.

Strikkeopskriften på Elefant nussekluden kan købes for 30 kr. skriv en mail til Sisse på sissepg@gmail.com
hvis du får lyst til at forkæle din egen, eller en venindes baby med en skøn nusseklud.

Den strikkede elefant eller kanin nusseklud (som ses herunder) er ideel som barsels - eller dåbsgave til barnebarnet, niecens, nevøens eller venindernes små babyer .
Både kanin og elefant nussekluden er begge hurtige og nemme at strikke og opskriften er skrevet meget udførlig og nem at følge.



Elefant nussekluden er blevet et hit og er nu efterfølgende blevet udvidet til en Kanin med lange øre.
Kanin nussekluden er rigtig sød og børnene er vilde med den.

Her kan opskriften ligeledes købes for 30 kr. ved at skrive en e-mail til Sisse på sissepg@gmail.com




Kanin nussekluden har en lille lyserød hale bagpå som din baby kan holde fast i, ligesom ørerne er gode at nusse med.


Sisse har lavet disse skønne elefant nusseklude med matchende stof syet på maven og i ørerne. 
Lige klar til at lege med, eller give væk som en fin gave til den lille nyfødte - og måske dåbsgave. 











Hvis I er blevet inspireret og får lyst til at strikke både elefant og kanin nussekludene til Jeres små poder, så send en e-mail til Sisse  :-)

Rigtig god kreativ weekend til Jer alle derude


mandag den 12. juni 2017

Sommerens smukke blomster


Her er lidt fra kolonihaven og de blomster jeg har i haven derude.


Jeg har igen været ude med kameraet og jeg er jo ret vild med, at fotografere blomster og stemningsbilleder. 

Akelejerne blomster lige nu og de breder sig heldigvis i hele haven, jeg synes de er rigtig skønne og jeg har dem i flere farver. Pelargonier er min yndlings sommerblomst, især den sarte lyserøde som her på billedet, dem køber jeg altid flere af hver sommer.

Den gamle Rokkostol, har jeg haft stående i haven de sidste 10 år, den har ikke forandret sig spor (måske er den blevet lidt mere grøn), den får lov til at stå der indtil den går til af alderdom. Jeg synes den er så smuk og så pynter den tillige med.


Lige for tiden er jeg gået helt amok, med kalkmaling fra Jeanne d´Arc Living og jeg maler store blikdåser i alle mulige farver og bruger den til blomster og krydderurter, de står rundt omkring i haven og på terrassen hvor de pynter utrolig smukt. Det ser rigtig godt ud med alle de farver i haven.


Jeg elsker de skønne fingerbøl klokker med pletter og fimrehår - Digitalis hedder de.
Det er helt utrolig hvad naturen kan skabe af skønhed. Digitalis er en toårig plante og den sår heldigvis sig selv, derfor jeg har den mange steder i kolonihaven, både i hvide og denne her smukke purpur røde farve.





Akelejerne er utrolig smukke og helt unikke små skabninger, i fine farver.


Kærlig hilsen
Jette 



mandag den 13. marts 2017

Endelig forår, men hvor bliver solen af


Nu er vi gået ind i forårs månederne, så mon ikke vi snart får lidt bedre vejr også, jeg trænger til sol og varme. Jeg vil lige vise jer, hvad jeg har købt til at pynte i min have, jeg har så mange fugle og nu synes jeg der er på tide, at de får et smukt foderbræt. Lidt kongelig har de da også lov at være.



En smuk opsats kunne jeg heller ikke stå for, så den måtte også med hjem :-)
Begge dele er købt i her https://butik-lundager.dk/ De har fået rigtig mange spændende ting hjem i butikken lige nu.


Begge foto er taget med iphone.

Rigtig god weekend til jer alle derude.

Kærlig hilsen Jette

fredag den 30. september 2016

Et tilbageblik


Foto udstillingen i august måned var en stor succes. Vi var helt overvældet af, at der kom så mange for at se vores udstilling alle tre dage. Jeg blev hel høj af det og jeg havde en fantastisk weekend.
Kunne godt finde på at gøre det igen, men ikke lige nu. Det har været måneders planlægning og et stort arbejde at gøre klar til en udstilling.



Serien med blomster hedder "Sanserne i spil"





En serie med "Kunst foto"


Kunst foto og Blomster


Min sort/hvide serie af Street foto hedder "Mennesket i det åbne rum" - det er mennesker i forskellige situationer, taget både i udlandet og herhjemme, gerne med et twist af humor.

Rigtig god weekend.