mandag den 28. maj 2018

Mit liv som skovalf 🧚


Hold nu op hvor jeg nyder livet herude, midt i den mest vidunderlige granskov få skridt fra Limfjorden. hvad mere kan man ønske sig? - jeg har et super godt job, søde kollegaer, et skønt sted at bo, en fantastisk dejlig familie, skønne venner og veninder - ja, alt i alt så er jeg rigtig godt tilfreds.


Min bedste investering af havemøbler er den røde hængekøje. Når jeg som i dag, er lidt træt og øm i kroppen efter en weekend med havearbejde og solen skinner fra en skyfri himmel, så er den bedste medicin en lur i hængekøjen med dejlig panfløjte musik i ørerne. jeg er ret vild med panfløjte og især når den spilles af Leo Rojas - Lyt her - så smelter mit hjerte og jeg går ind i drømmeland, sådan kan jeg ligge i timevis og lytte til panfløjtens smukke toner.






Efter at jeg har ligget et par timer eller tre og vugget i hængekøjen til den sagte brise der var i dag, gik jeg en lang tur i skoven og langs stranden, op over - og omkring golfbanen som nærmest ligger i min baghave. I disse skønne omgivelser har jeg boet i 3 år på fredag, hvor er jeg heldig og jeg ønsker ikke at bo andre steder.

Det er jo lige tre år siden at jeg held i uheld fandt dette fantastiske sted, eller rettere sagt, det var min yngste svigerdatter der fandt huset til mig og jeg var forelsket og total solgt da jeg så stedet for første gang, godt nok synes jeg det var en anelse lang fra alfavej, men den tanke ændrede sig hurtigt og jeg flyttede straks ind.

Det er den heldige del - den uheldige del er at, det hus jeg havde boet til leje i fem år op til, brændte og jeg blev hjemløs fra det ene minut til det andet og selvom det hele lige pludselig blev meget kaotisk og jeg på én gang ikke kun mistede et sted at bo, så mistede jeg også en stor del af mit indbo - hele min verden sank i grus og jeg blev slået hjem som i et spil ludo.

Jeg tror på der er en mening med alting , jeg tror ikke på tilfældigheder - se nu her, min drøm gik i opfyldelse (jeg har i mange år sagt, at når jeg bliver gammel, så vil jeg bo midt ude i en skov eller også ved havet) - jeg bor midt i skoven og med 5 minutters gang til fjorden, hvor heldig er jeg lige og nu her tre år efter er jeg kommet videre med mit liv, selvom jeg dengang ikke troede det var mulig.









Limfjorden - Hjarbæk fjord


Mod lyset - Solen går ned over skoven





Sådan er livets gang - ingen kender dagen i morgen - og det er nok også godt det samme.

Nyd hver dag, hver time min ven, dagen der går godt, kommer ikke skidt igen.

Kærlige tanker herfra 

Jette







4 kommentarer:

  1. Sikke nogle vidunderlige billeder, Jette - jeg kan godt forstå, du er lykkelig for dit sted her i skoven og nær ved Limfjorden. Men det er en skrækkelig historien med branden. Knus herfra

    SvarSlet
  2. Tusinde tak Gitte, ja en rigtig træls (på godt jysk) historie, som heldigvis ender godt til sidst.
    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt huske, jeg læste det hos dig dengang. Tænk, er det virkelig 3 år siden.
    Der ser bestemt også hyggeligt ud. Det kan jeg godt forstå du er glad for.
    Dejligt at du er kommet videre og har et godt liv.

    SvarSlet
  4. Ja tiden flyver afsted Pia, 3 år kan hurtigt gå.

    SvarSlet

Skriv meget gerne et par ord, det gør mig rigtig glad og varm om hjertet, når du vil bruge din tid på en lille kommentar :-)


Kærlig hilsen
Jette