lørdag den 9. august 2008

Kolonihaven


Jeg er så heldig at ha´ en kolonihave, det er det skønneste sted på jorden og det sted hvor jeg bruger meget tid til at fordybe mig, den giver mig ro i sindet og fred i sjælen, det er der de fleste af mine digte opstår. Her er bla. en om kolonihaven. skrevet i 2005. 


Livet i en kolonihave


Det lille hus er malet sort,

og det er ikke særlig stort.

Her er bare rigtig skønt,
græsset det er meget grønt.
Blomsterne står i krukker,
folk står tit ved lågen og sukker.


Rarbarberne er gået i stok,
af blomster får jeg aldrig nok.
En hæk af Naur og én af Tjørn,
I haven ta´r jeg tit en tørn.
Familie og venner hjælper til,
hvor er det dejligt, de gerne vil.


I haven får vi tit en griner,
vi kan hygge os i flere timer.
Livet er skønt i en koloni,
blomsterduft, et helt potpouri.
At få lov at eje denne have,
er den bedste og største gave.


Huset ligger ved skovens bund,
åh gud, hvor jeg elsker denne grund.
I haven er der sol og olielamper,
vi får mange grinekramper.
Havehuset er mit lille gods,
husets tag er fyldt med mos.


Fra træet klingre vindharpens blide klang,
jeg sidder og nyder den stille sang.
Ro og fred og dejlig harmoni,
det er det rene trylleri.
Det hele er lidt primitiv,
sådan er livet i en koloni.


Når nattens mørke bryder frem,
flagermusen kommer ud af sit gem.
De flyver tæt ved huset,
jeg kan næsten mærke suset.
Alt kan lade sig gøre,
bag lågen til nummer seksogfyrre.


1 kommentar:

  1. Hvor er det et sødt digt. Det er jo godt nok hverken Rifbjerg eller Sophus Claussen - til gengæld tror jeg, det ville gøre sig endnu bedre med en melodi til. Lidt Benny Andersensk egentlig.

    SvarSlet

Skriv meget gerne et par ord, det gør mig rigtig glad og varm om hjertet, når du vil bruge din tid på en lille kommentar :-)


Kærlig hilsen
Jette