torsdag den 19. maj 2016

Photoshoot på Hald Hovedgård


Mors dag var i år søndag den 8 maj, den tilbragte jeg på en skøn workshop for amatør fotografer. Vi havde det dejligste solskins vejr og de skønneste modeller (i alle aldre) man kan tænke sig. Modellerne gik lidt på skift i grupperne, det var rigtig godt og jeg var så heldig at få lov til, at fotografere tre skønne piger. Solen bagte på os hele dagen og den gav os en stor udfordring med lyset.

Jeg vil vise jer lidt af de billeder jeg fik i kassen - vil lige sige, at jeg har skrevet kontrakt med modellerne og de er indforstået med, at billederne vises her på min blog.

Den første Model er Rikke, hun er smuk og har skønneste røde hår man kan tænke sig. Når man er en uerfaren portræt fotograf som jeg er, så er det rart, at fotografere en pige, som har prøvet det mange gange før, hun ved mere om poseringer end jeg gør.







oooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo



Næste Model er Sarah, hun er også en rigtig sød og en smuk pige - på den tid af dagen, hvor jeg skulle fotografere Sarah, havde jeg solen imod mig - Sarahs hvide trøje gjorde det ikke nemmere og jeg havde ikke lige fundet ud af, at jeg bare skulle vende hende om, så solen ikke lige kom direkte på hende, jeg synes jo det var helt logisk, at hun skulle have lyset forfra. men jeg begik en fejl, så det må jeg lære af til næste gang. Sarah var egentlig den første model jeg skulle fotografere.




oooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo



Eva er en smuk kvinde, selvom man er lidt op i årerne kan man godt være en flot model, det er Eva et godt eksempel på. Hun har karaktertræk som viser hun har et skønt langt liv bag sig, hun er en moden kvinde med sexapil. Nu håber jeg ikke jeg har fornærmet dig Eva, men jeg mener det virkelig, du er en dejlig kvinde.





Stor tak til Rikke Juel Viborg, Sarah Cramer Pedersen og Eva Lausten for jeres tålmodighed med mig. jeg håber vi mødes en anden god gang til photoshoot og workshop.

Kærlig hilsen 
Jette 




2 kommentarer:

  1. Dejlige billeder helt bestemt og 3 smukke kvinder :-)
    Jeg elsker også at lege med mit kamera.
    Rigtig god søndag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Maria, ja de er skønne kvinder alle tre.
      Det er en dejlig hobby, at rende rundt med et kamera.
      Kærlig hilsen
      Jette

      Slet

Skriv meget gerne et par ord, det gør mig rigtig glad og varm om hjertet, når du vil bruge din tid på en lille kommentar :-)


Kærlig hilsen
Jette