mandag den 2. maj 2016

Rådyr i haven og hygge med barnebarnet.


Jeg har før haft Rådyr gående og græsse i min have - OG det samme sker, hver gang jeg vil hente kameraet, så smutter de igen, så jeg får meget uskarpe billeder. I søndags lykkedes det så næsten, at få et helt skarp foto af dyret. Den ser noget forhutlet ud, men det gør de jo nok på denne tid af året, hvor vinterpelsen hænger i laser. Vi har rigtig mange herude i skoven, de fleste jeg har set samlet, var ni styk. Jeg har flere gange været ved, at påkøre en af dem - det er altid når det er mørkt, at de springer ud på vejen, jeg ved ikke om det er billygterne der forvirre dem.... Men jeg har aldrig forstået, at de absolut, skal løbe ud foran bilen. Jeg håber ALDRIG, at jeg rammer én en dag.
Om sommeren spiser de bladene på mit æbletræ og alle de fine rosenhoveder, på mine roser som står i potter på terrassen.



Her har den ikke fået øje på mig endnu, selvom jeg har stået indenfor ruden og taget fire billeder. Jeg ved ikke helt om det er en Råbuk, men jeg tror det --- så bær over med mig - skriv gerne og fortæl mig hvad det er :-).


Jeg vovede mig listende udenfor og nåede lige rundt om hushjørnet, så fik den øje på mig.


Nu stikker den af.


Narcisser eller påskelilje "White Lion" som jeg har stående på terrassen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kolonihaven
Samme dag.....
Mit ældste barnebarn Mathilde, kom ud i haven til mig - hun havde tidligere på dagen sendt en sms og spurgt hvor jeg var henne, jeg skrev at jeg var på vej i kolonihaven - hun ville rigtig gerne besøge mig, så hun fik min søn til, at køre sig derud.
Den søde lille pige kom med en gave til mig, som hun selv havde købt. Jeg blev ovenud lykkelig, at hun havde tænkt på mig og købt den fineste gave. (se billedet nedenunder).



Jeg har købt et stort ørnenæb med teleskop stang, fordi jeg ville beskære mit nøddetræ, det skulle have været gjort for flere år siden, den er blevet alt for stor og skygger for solen på terrassen. Mathilde tog de store grene midt i træet, som jeg ikke kunne nå fra ydersiden, selvom jeg stod på et havebord. 
Hun klatrede ind i træet og begyndte at klippe, jeg troede ikke hun kunne klippe de tykke grene, men hun er brølstærk den lille pige. og god til, at klatre i træer.
"Farmor du ved godt, at jeg er en drengepige" sagde hun til mig..... så nu skylder du mig et spil badminton, som vi tidligere havde snakket om. "Og jeg skylder dig en plade chokolade - for dit store arbejde" lovede jeg hende..:-). Et slag badminton blev indfriet, men chokoladen har hun tilgode til næste gang vi ses.
(fordi jeg var desværre kommer afsted uden min pung).


Den er købt med kærlighed - og den er modtaget med kærlighed.
Jeg elsker dig min pige.
To slyngveninder :-) - Det er Mathilde der støtter Farmor, når hun bliver gammel.


Den smukke mørklilla Syren træ, har jeg stående i min kolonihave, jeg var på havearbejde derude i går søndag, det var det skønneste solskin og 12 grader og Syrenen står på spring.


De fine små Skovsyre står også i skovbunden, sammen med anemonerne i Krabbesholm skov i Skive. Der hvor min kolonihave er.

Tak fordi i kikkede med.



2 kommentarer:

  1. Hej,
    Fantastiske billeder og det må da være virkelig skønt med en bambi i haven .. tænk en gang

    - God eftermiddag
    Annette

    SvarSlet
  2. Hej Annette
    Tak :-) - ja, det er helt fantastisk, at bo et sted hvor jeg får så fornemt besøg i haven, de har været her flere gange og jeg håber da de kommer igen.

    Go´ aften til dig

    Kærlig hilsen
    Jette

    SvarSlet

Skriv meget gerne et par ord, det gør mig rigtig glad og varm om hjertet, når du vil bruge din tid på en lille kommentar :-)


Kærlig hilsen
Jette