søndag den 24. august 2014

Sommerferie 2014 fortsættelse ........ 4 del - Varde


Varde mini landsby, var et af de steder vi besøgte, - det var nu mest Godsejeren der synes det var så spændende, han gik da også helt amok med kameraet derinde. jeg fik nu hurtig nok og fandt en bænk hvor jeg slog mig med med en avis :-).
Men jeg fik da taget et par billeder.









Her ses tydelig hvor små husene er i forhold til bænken


I billet kiosken kunne vi købe is og souvenirs, når jeg ser disse souvenirs butikker, så kommer jeg altid til at tænke på min barndom, når vi børn var på udflugt med vores bedsteforældre. Min bedstemor skulle altid have en lille ting med hjem, jeg tror nok det var teskeer hun samlede på.


Efter den lille mini by, tog vi ind til centrum, vi var blevet kaffe tørstige og fandt da også en hyggelig lille fortovs cafe, den var meget lille, der var lige et bord og to stole, så vi var heldige at vi fik pladsen :-) (jeg troede jeg havde taget billeder af den, nej jeg kan ikke finde dem) :-(

Nå men jeg fandt noget meget interessant, nemlig en mur med graffiti, det kan godsejeren ikke se noget som helst interessant ved, så det kan jeg få for mig selv :-)




Jeg er lidt flad i dag - fredag stod den på Guldbryllup hele dagen og i går blev mit 3. mindste barnebarn Nellie døbt, så i dag skal jeg have redigeret billeder fra barnedåben og så står den ellers kun på hygge og afslapning i dag. ....... God søndag :-) 

onsdag den 20. august 2014

Sommerferie 2014 fortsættelse ..... 3 del - Blåvandshuk


Blåvandshuk ligger jo ikke særlig langt far Oksbøl og det er en rigtig turist by, som vi kørte til et par gange.

Første gang på en aften tur, for at se solnedgangen og så selvfølgelig skulle vi også ind til byen for at købe is, det var jo omkring 30 grader den uge vi var af sted, så is skulle der til :-).














Fyret i Blåvandshuk


Torsdag aften var der koncert på torvet ........ i uge 30 var det "Walkers" med Torben Lendager som forsanger og Poul Dehnhart på trommer (som de to eneste fra dengang), de andre medlemmer af bandet er nyere. Kan i huske dem fra 70´erne ?? ja, selvfølgelig kan i det, hvis i er omkring min alder eller ældre. 
Facebook er en god ting og jeg så lige pludselig, at en af mine veninder og hendes mand ferierede i byen Ho, det er meget tæt på og jeg skrev til hende, for så kunne vi jo lige mødes. 
Vi aftalte at finde et sted at spise før koncerten med Walkers, det var super hyggeligt og faktisk en rigtig god koncert. Vi kunne jo huske alle sangene, meeeeeen ikke alle teksterne mere, det kunne vi dengang i 70´erne.

Sha la la la la - Littel Kitty - Oh lonesome me - og mange mange flere.




Som i gamle dage, på en blokvogn :-), det var noget der kunne samle mannesker, hele torvet og langt ned af gaden var det sort af fans.


Torben Lendager  50 år senere :-)


En stor fan skare af unge mennesker, jeg ved ikke om det var fans eller det modsatte - men de havde en fest og de fik også vi andre med på beatet til sidst :-)

Det var en skøn aften og - en skøn skøn sommer



søndag den 17. august 2014

Sommerferie 2014 fortsættelse ........ 2 del- Esbjerg


En af dagene i sommerferien gik til Esbjerg, vi ville rigtig gerne se "de hvide mænd" som sidder på kikke ud over vandet, der er større en jeg lige havde regnen med.

Jeg har taget lidt forskellige billeder af de fire mænd, jeg kan godt li´ når der er liv på billederne, i form af mennesker








Her ses tydelig hvor store de er.


Der lå en boreplatform inde på værftet, som de var ved at reparere, den er enorm stor og måske så er det nok alligevel en lille en af slagsen.





lørdag den 9. august 2014

Sommerferie 2014 ....... 1 del - Rømø


Sommerferien i år, gik sydpå, vi camperede i Oksbøl og besøgte mange byer - såsom Varde, Ribe, Blåvandshuk, Esbjerg og en dag på Rømø. Vi har nogen venner som ferierede på Rømø og dem besøgte vi en af dagene. - Når du er på Rømø, skal du altså en tur ned på stranden, vi var på to forskellige strande og hold da op hvor blev jeg overrasket, der er bare sand, sand, sand og atter sand så langt øjet rækker, vi kørte rigtig langt tid på stranden ud mod vandet, endelig nåede vi frem ..... og så er der bare sand så lang ud i vandet du kan gå, det er ikke særlig dybt, så det er meget børnevenligt.

Mit første indlæg og billeder er fra Rømø


Det ser virkelig ud som om skibet sejler på grund, men det gør det ikke.












Livredderne er klar til udrykning, hvis noget går galt.




Det er helt vild så hurtige de kan køre.





En dag med 30 graders varme, så er der sort af mennesker på stranden på Rømø.



mandag den 4. august 2014

Det grønne æble


På min ferie ved vestkysten, gik jeg forbi et æbleskrog som lå smidt på en cement klods. Nogen gange får jeg skøreste idéer og så skal det altså afprøves med det samme. - Jeg kunne lige se for mig hvordan billedet ville blive og jeg stillede kameraet på cementen klodsen og affyrrede et prøveskud ....... ej det var ikke helt godt, så om igen - men i fjerde skud lykkedes det og det blev som jeg havde forudset, Åh hver er det dejligt når det sker. 

Jeg kan godt li´ den slørede baggrund, det gør billedet rolig.







Hvad synes i om billederne?


mandag den 21. juli 2014

Aftentur med mit kamera


Den sidste sol for i dag, skulle udnyttes med en lille gåtur, rundt om en skøn lille sø, der ligger lige bag ved hækken her på vores campingplads i Oksbøl,  Kameraet under armen og så afsted.


















Jeg har for første gang i år, været på et rigtig stort gade kræmmermarked. 
I får mere herom i et senere indlæg :-)  

onsdag den 16. juli 2014

Fødselsdag i regnvejr


I mandags den 14 juli havde jeg fødselsdag og hold da op hvor det regnede..... men pyt med det for vi trængte virkelig til det og det jo ikke så slemt, nu når det kun er 2. regnvejrsdag ovenpå en hedebælge på mange dage :-).

Det blev igen i år, en super god dag med gæster det meste af dagen :-). Jeg sov længe fordi jeg har ferie og jeg trængte til det oven på den første ferie uge, hvor min egentlige plan, desværre ikke blev til noget alligevel og jeg i stedet gik i gang, med oprydning og grundig rengøring, for at få tankerne på noget andet. -
Mit soveværelse blev endevendt, tømt og det hele blev flyttet rundt, det er lige som at få et nyt rum...... super dejlig med lidt forandring.
I weekenden havde jeg besøg, af en skoleveninde Kirsten som jeg ikke har ser i over 30 år, hun bor i København og flyttede dertil som 20 årig. Det var super hyggeligt og vi snakkede i timevis om alt fra dengang, det var hyggelige og dejlig, at få minderne om vores ungdom frisket op igen :-)
Min mindste søn er taget på til Frankrig - på ferie med sit job, han arbejder på et værested - et udslusnings sted for unge misbruger og kriminelle. Så jeg har lovet min svigerdatter, at hygge med hende og deres to små piger i denne uge, så de ikke skal være alene hver dag. - desuden har jeg de to store børnebørn på ferie, de blev hos mig efter min fødselsdag i mandags og de skal hjem i morgen torsdag igen, så der har været liv og glade dage med dejlige oplevelser.



Her er lidt billeder fra min blomstrende terrasse.










onsdag den 9. juli 2014

Sommer stemning fra haven


Jeg er lidt vild med close up billeder, med uskarp baggrund.







 Sidste år plantede jeg to blåbærbuske, i min store zink balje og jeg glæder mig til at smage på dem, når de bliver modne. - men hvad er det jeg gør galt, bærene falder af inden de er modnet !!!!!!!!! 
Det er jo en katastrofe, de falder af .... 


Jeg kunne ikke stå for det lille fodrehus, som nu er hængt op i kolonihaven.

Sikke da en dejlig sommerdag vi har haft i dag.... over 30 grader .... pyha det er for varmt til mig.
 Jeg er ikke så god til de høje temperature, min krop går ligesom helt i stå.


fredag den 4. juli 2014

En hyldest til Hylden


Hylden står med hvide skærme,
jeg plukker og støvet drysser ned i mit ærme,
rigtig rigtig mange, jeg plukke kan,
de skal blive til dejlig saftevand.
Når saften den skal hældes, 
på flasker, så skal der belles.
Kvaset som er i overskud,
hvilken synd, at smide det ud,
det skal da bruges til marmelade, 
jeg tror nu ikke børnene bliver så glade :-).
Hvis du ikke den syrlige smag kan li´,
så hæld i stedet lidt snaps deri,
du har nu den skønneste hyldesnaps,
når det har trukket, en uge knap og naps.


Jeg har lavet lidt forskellige smags varianter på hyldeblomstsaften i år.
Den lyse er hvid sukker, den lidt mere gylden er med rørsukker, den brune er også med rørsukker samt lidt vanille og lakridspulver, det smager anderledes med rigtig godt.
Jeg putter som før nævnt i vandflasker og fruser det ned (de bagerste flasker), så har jeg altid frisk saft.


Jeg har hæklet en lille tut til hylde flasken :-)


Hyldekvaset er kogt med citroner skiverne og knap 200 gram rørsukker i ca. 20 min og derefter blendet, så får det en fin konsistens. Det gives lige et opkog igen og hældes på skoldede og atamon skyllede glas.
Marmeladen er nok en anelse syrlig og hyldesmagen er meget karakteristisk. Jeg synes det smager fantastisk ovenpå en ostemad.

Hvid du ikke er til marmeladen, så kan du jo lave en hyldesnaps af kvaset i stedet for. Kom kvaset med citron skiverne i en glaskrukke og hæld snaps eller vodka over, så det lige dækker, lad det trække en uges tid eller smag efter om det skal trække længere :-) :-)

God fornøjelse


Nu kan vi lige blive ved den gule farve.

I min baghave er dette telt slået op, min underbo er også ham der ejer huset (han bor i kælderen). Hver sommer slår han telt op i haven, der sover han sin middags søvn hver dag, uanset vejr - om det regner, blæser eller sneer :-). Sidste år blæste teltet ned flere gange, på de stormefulde dage vi havde og den måtte tilsidst lade livet, for den var fuldstændig flænset op - gud ske tak og lov, for den var simpelthen så grim og jordslået.
I år har han så købt denne RETRO gule telt, den er faktisk rigtig fin og den kan vi da være bekendt, at have stående. jeg bliver ikke mere "depri" hver morgen, når jeg slår gardinerne til side i mit soveværelse, det gjorde jeg før, for det grimme grønne, falmede jordslået, iturevet, lasede, beskidte telt var det første jeg så hver morgen.

 Se hvor fint med det retro blomstrede stof i sovekabinen, jeg er jo til retro stof, så det er en fryd for øjet nu :-) :-)


God weekend OG jeg har ferie nu i tre uger :-) eller det vil sige, jeg skal lige på arbejde i galleriet på søndag, vi har åben fra 12.00 - 16.00 ...... SÅ ER DER DØMT FERIE :-)


onsdag den 2. juli 2014

Hæklede babytæpper


Her får i lige billeder af de to sidste babytæpper, jeg har lavet til tvillingerne Freja og Wilhelm :-)
Nummer 7 og 8 i rækken af børnebørn  og mormor kasketten er taget i brug

Jeg ville jo ikke vise jer dem, før de var afleveret til babyerne. De er i lidt flere farver, end det sidste jeg lavede, Jeg synes de er blevet rigtig søde i baby farverne.




De sidste 2 måneder har jeg snart ikke lavet andet, end at hækle babytæpper - 3 styk er det blevet til, de er lige knap 100 x 100 cm. der er hæklet 243 firkanter i alt :-). 
Der går nok lige et stykke tid, inden jeg begynder på et tæppe igen, men jeg har garn til et slumretæpper liggende, så det kan blive et vinter projekt :-)


Ja og så lige sammen med sprutterne. Jeg er glad for, at jeg tog dem med derover til København. For de sprutter, de små banditter fik lagt i vuggen på hospitalet da de blev født, er åbenbart ikke noget de får med hjem, de er kun til låns :-)
Men nu har de deres helt egne :-)