onsdag den 18. december 2013

Stjerner, pebernødder og julepynt


Endelig blev julepynten hængt op i mit lille hjem, der blev tegnet, klippet og klistret. Mathilde (mit barnebarn på 8 år)  var her sidste weekend.
Hun ville så gerne lære, at lave stjerner, hold da op hvor var hun lærenem, hun fik hjælp til den første og lidt til den næste, så gik bare derud af, hun var rigtig stolt af sig selv og det var farmor da også :-).
Vi bagte pebernødder i lørdags, hun smøgede ærmerne op, tog forklædet på og så blev der trillet pebernødder. Da kagerne var bagte og afkølede, skulle de ned i nisserne (nissens krop er en glaskrukke og oppe i nissehuen sidder et skruelåg :-) De nisser har jeg haft siden mine børn var små, da puttede vi også kager eller slik i dem, men de er desværre ikke blevet brugt i mange år, så derfor er jeg rigtig glad for, at børnebørnene er blevet store nok, til at kunne fylde dem med godter :-)

For 14 dage siden, var Sebastian på weekend (han er 5 år), da var vi en tur i skoven, han elsker at være ude. Vi samlede blade, mos og kogler og han lavede et flot efterårs billede af de visne blade :-).
Begge børn elsker at lave noget kreativ, de kan sidde i timevis og male, når jeg finder lærred og maling frem :-).


De tre nisser fyldt med pebernødder.






Glædelig 18. december



4 kommentarer:

  1. Det lyder vel nok hyggeligt, Jette, og det er en skøn idé med nissernde fyldt med pebernødder! Børn er kreative, og det gælder om at støtte dem i at være det - dejligt at du gør det! Glædelig 18. december. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også rigtig hyggeligt Madame :-) og jeg er jo super lykkelig for, at mine børnebørn er så kreative, for det holder jo også mig i gang med at tænke kreativt :-) :-) Kh

      Slet
  2. Sikke I har hygget sig, som man rigtig kan med sine børnebørn. Altså, den nisse i midten har jeg haft magen til. Hmmm hvor mon den er blevet af, måske er den stadig i julekassen ? Flotte stjerner I har lavet i skønne farver. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro vi har hygget :-) Ja det er da lidt sjov, at du har en magen til :-) har du kikket i den store kasse med julepynt? :-)
      Man kan få disse stjerne strimler i mange forskellige mønstre og farver, de er så skønne :-) Kh

      Slet

Skriv meget gerne et par ord, det gør mig rigtig glad og varm om hjertet, når du vil bruge din tid på en lille kommentar :-)


Kærlig hilsen
Jette